Emil Boel med høretelefoner smiler, mens han spiller ved DJ-pulten under lyskæder til en udendørs fest

Hej, jeger Emil

Jeg spiller til fester i Aalborg og omegn – bryllupper, fødselsdage, studentergilder, konfirmationer og firmafester. Jeg står for det hele: lyd, lys, musik og afvikling.

Musikken skal passetil jeres gæster

Jeg har ikke én playliste, jeg spiller til alle fester. Jeg spiller til dem, der står på dansegulvet – og dem, der endnu ikke er kommet derud.

Til en 50-års fødselsdag er det noget andet end til et studentergilde, og til et bryllup skal både bedsteforældre og vennerne fra studiet kunne være med. Derfor starter jeg med at spørge ind til jer og jeres gæster, og derfor holder jeg øje med salen hele aftenen. Musikønsker er altid velkomne, både på forhånd og i løbet af aftenen, og jeg tager imod dem med et smil. Jeg gør mit bedste for, at I kan holde den bedste fest.

Jeg tager mig af hele afviklingen: Jeg koordinerer med jer, toastmaster eller stedet, så musikken følger aftenens program – fra velkomst og middag til første dans og fest.

Den bedste ros, jeg kan få, er, at værterne glemte at tænke på musikken.

Før, underog efter festen

Før festen
Vi tager en snak om aftenen, gæsterne og musikken. Opstår der spørgsmål undervejs, kan I altid ringe eller skrive. Jeg svarer hurtigt og ærligt – også hvis noget ikke kan lade sig gøre.
På dagen
Jeg kommer ca. halvanden time før spilletid, stiller op og tester lyd og lys i rummet. Skal alt stå klar tidligere på dagen, kan tidlig opstilling komme med i tilbuddet. Jeg står selv bag pulten hele aftenen.
Efter festen
Når den sidste sang er spillet, pakker jeg sammen og efterlader stedet, som jeg fandt det. I skal ikke tænke på andet end at sige farvel til jeres gæster.
Bryllupsopstilling på en scene i en lade med træbeklædning, hvide stofbaner i loftet og hvide covers på stativerne
DJ-opstilling til en 50-års fødselsdag i en lys stue med lysekrone, kakkelovn og sprossede vinduer

Passer ind i lokalet

Jeg har mit eget lyd- og lysudstyr og tager den mængde med, der passer til rummet og antallet af gæster. Intet lokale er ens – størrelse, loftshøjde og indretning gør en forskel – så jeg tilpasser lyd og lys til netop jeres rum.

Kablerne bliver lagt af vejen, så ingen falder over noget, når dansegulvet bliver fyldt. Til bryllupper får stativerne hvide covers, så opstillingen også ser pæn ud på billederne fra middagen.

Hazer – lyset, man kan se

Jeg medbringer en hazer. Det er en slags røgmaskine, men i stedet for at sende store skyer ud på én gang, giver den hele tiden en fin, let dis, der bliver hængende i luften. Gæsterne lægger knap mærke til den, men den får lyset til at stå som stråler hen over dansegulvet – som på videoerne på forsiden.

En almindelig røgmaskine spytter i stedet en masse tyk røg ud i ryk, der fylder rummet og forsvinder igen. Hazeren giver et roligt, jævnt lys hele aftenen.

Har I en dato?Så lad os taleom festen.

Send en uforpligtende forespørgsel. Jeg vender tilbage med en pris og fortæller, om datoen er ledig.

Send en forespørgsel

Eller skriv direkte til emil@djboel.dk

Følg med på Instagram

Instagram

@djemilboel

Opstillinger, lys og små glimt fra weekendens fester. Kig forbi, hvis du vil se, hvordan det ser ud, når lyset er tændt.

Se profilen på Instagram